Herning
Oasekirke

Tillæg til vedtægter

Dette tillæg til vedtægterne præciserer menighedens forståelse af bl.a. sakramenterne, og indeholder derudover retningslinier for menighedens liv og praksis i en række konkrete situationer.

Tillægget er ikke fyldestgørende, men behandler nogle af de spørgsmål der erfaringsmæssigt kan være usikkerhed om. Det er meningen at tillægget løbende kan udvides efter behov. Vedtagelse og ændringer af tillægget kan kun ske på en gyldig indkaldt generalforsamling med flertal fra 2/3 af de fremmødte.

1. Nadversyn og praksis

Menighedens holdning er, at vi gennem indstiftelsesordene og indtagelsen af brød og vin får del i Jesu Kristi legeme og blod, og derigennem syndernes forladelse og fællesskab med Gud, og at dette er hovedsagen i nadverens sakramente. (Matt. 26, 26-29 og 1. Kor. 10,16)

Nadveren er ikke afhængig af andre omstændigheder, såsom håndtering og beskaffenhed af brød og vin. Nadveren er også fuldt gyldig, selv om altergæsten nøjes med at modtage enten brød eller vin.

Nadveren er pr. definition kun for døbte, men ingen skal i praksis være forhindret i at deltage ved nadverbordet. Det er vigtigt at man ved hvad det er der modtages i nadveren. Er præsten bekendt med at en person regelmæssigt deltager i nadveren uden at være døbt, tager præsten initiativ til en samtale omkring menighedens grundlag og sakramentesyn. (1. Kor. 11,23-29)

Små børn kan også deltage ved nadverbordet. Modtager de ikke brød eller vin, kan præsten vælge at lyse en velsignelse over dem i stedet.

Nadveren forvaltes altid af præsten eller indsatte nadverforvaltere, som dog kan have en eller flere hjælpere.

2. Dåbssyn og praksis

Menighedens holdning er, at Gud gennem indstiftelsesordene og vandet giver os Helligånden og syndernes forladelse, og indlemmer os i sit rige. Dåb og tro er det frelsesgrundlag Bibelen anviser. (Rom. 8, 14-17)

Det er Gud der handler suverænt, og dåbens indhold er ikke afhængigt af det menneske der modtager den. I menigheden praktiseres derfor barnedåb. Det er forældrenes ansvar at bære barnet til dåben – der er ingen grund til at tilbageholde denne gave. (Luk. 18,15-17, Matt. 28,18-20, 1. Pet. 3,21)

Er man ikke døbt som barn, er voksendåb også en mulighed i menigheden. Dåbstidspunktet har ingen betydning for sakramentets gyldighed.

Ved dåben indlemmes den enkelte også i praksis i Herning Oasekirke

Gud har selv indstiftet dåbens sakramente og handlet fyldestgørende herigennem, og dette pagtstegn står urokkeligt. Intet kan ophæve eller tilføje noget – heller ikke gendåb. Ønsker man som gendøbt medlemskab af menigheden, må man forinden have en samtale med præsten og komme til erkendelse af dette dåbssyn.

3. Helligåndens virke

Gennem Helligånden formidler Gud sin kraft og sit væsen ind i den enkeltes liv, både til frelse, helliggørelse og udrustning. Helligåndens gerning er at virke til frelse, ved at overbevise om synd, om retfærdighed og om dom. Helligånden skal vejlede os i hele sandheden og herliggøre Jesus for os. (Joh. 16, 8-15)

Helliggørelsen sker, når Gud møder os gennem bøn, bibellæsning, fællesskab og nadver, og giver os åndens frugter såsom kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. (Gal 5,22)

Udrustningen gives i form af nådegaver til tjeneste og opbyggelse af Kristi legeme (Ef 4,12). Vi ønsker, at alle nådegaver Gud giver den enkelte i menigheden, tages i brug og forvaltes til menighedens opbyggelse. Herunder også de nådegaver hvor Ånden handler mere åbenlyst, så som helbredelse, tungetale og profetisk tale. Specielt omkring forvaltningen af disse nådegaver er det afgørende, at alt sker under ordnede forhold og at alt er til opbyggelse. Tungetale skal udlægges og profetier skal bedømmes (1. Kor 14).

4. Tilhørsforhold og inspirationsfælleskab

Menigheden er medlem af Dansk Oases menighedsnetværk. Dermed tilslutter menigheden sig paragrafferne 2 og 3 i Dansk Oases vedtægter, hvor der står:

»2. Formål:
Dansk Oase er en kirkelig forening, som har til formål at inspirere til åndelig fornyelse, udrustning og mission, samt at skabe et netværk der opbygger etablerede menigheder, danner nye menigheder og medvirker til samarbejde mellem menigheder. Foreningen har ikke erhverv til formål, men kan engagere sig i virksomhed som anses tjenlig til at fremme foreningens formål.«

»3. Grundlag:
Dansk Oase er en evangelisk luthersk bevægelse. Dansk Oase betragter Bibelen som Guds ord og norm for kirkens lære og liv. Dansk Oase vedkender sig i overensstemmelse med Den Danske Folkekirkes bekendelsesgrundlag: Den apostoliske Bekendelse, Den Nikænske Bekendelse, Den Athanasianske Bekendelse, Den Augsburgske Bekendelse og Luthers Lille Katekismus som nøgler til udmøntningen af det bibelske budskab, så at Jesus Kristus og hans frelsesværk forbliver centrum i kirkens lære og liv.

Bevægelsen forstår sit arbejde som en del af den karismatiske eller åndelige fornyelse, som finder sted i andre lutherske kirker, f.eks. Oase-bevægelserne i Norden.«

At Herning Oasekirke tilslutter sig de to ovenstående paragraffer betyder, at vi ser de to punkter som værende i overensstemmelse med menighedens egne Vedtægter og Tillæg til vedtægter, og at menigheden arbejder med som en aktiv del af Dansk Oases menighedsnetværk.Vi har som menighed brug for at føle os som en del af en større sammenhæng. Samtidig er det vigtigt for menigheden, at vi kan være ”vores egne” – at vi ikke får dikteret meninger og holdninger fra en central ledelse. Da Dansk Oases menighedsnetværk opfylder de ønsker, og da Dansk Oase samtidig er en blandt flere vigtige inspirationskilder for menigheden, er det naturligt for menigheden at være medlem af Dansk Oases menighedsnetværk. Vi vil med medlemskabet af Dansk Oases menighedsnetværk samtidig signalere til os selv og omverdenen, at fornyelse er en vigtig del af menighedens liv.

Medlemskab af Dansk Oases menighedsnetværk betyder ikke, at de enkelte medlemmer eller menigheden per automatik er 100% enige i alt, hvad der sker i Dansk Oase. Vi vælger en positiv tilgangsvinkel til nye tiltag i Dansk Oase, og samtidig er det vores opgave at indgå i en sund bedømmelse af de hændelser, holdninger og trosmæssige emner, som vi møder i Dansk Oase – ligesom vi søger at praktisere en sund bedømmelse af de hændelser, holdninger og trosmæssige emner, vi møder i Herning Oasekirke. Som menighed forbeholder vi os retten til at sige fra, hvis vi oplever noget, som er i modstrid med Herning Oasekirkes vedtægter, tillæg til vedtægter eller ledelsens velovervejede holdning eller tro. Det enkelte medlem af Herning Oasekirke har også ret til personligt at sige fra overfor det, der sker i Dansk Oase, hvis det er i modstrid med den enkeltes tro eller holdning.

De enkelte medlemmer i menigheden er frie til at have medlemskab i andre af Dansk Oases netværk eller andre missionsforeninger og bevægelser.

Inspirationen ønsker menigheden først og fremmest at hente i Guds ord, og dernæst i andre lutherske menigheder og organisationer så som Luthersk Missionsforening, Indre Mission, Dansk Oase og mange andre. Menigheden kan umiddelbart benytte talere fra disse organisationer og foreninger, ligesom menighedens medlemmer som udgangspunkt kan invitere til- og omdele materiale vedr. arrangementer i disse sammenhænge.

Menigheden anerkender også muligheden for at hente god og sund inspiration hos ikke-lutherske menigheder og trossamfund. Talere fra ikke-lutherske menigheder og trossamfund samt invitationer til- og omdeling af materiale vedr. arrangementer i disse sammenhænge skal dog i hvert enkelt tilfælde godkendes af Menighedsudvalget.

5. Særlige spørgsmål, hvor menighedens medlemmer fritstilles

Frimenighedens grundvold er Guds klippefaste løfte om, at enhver som tror på Hans enbårne søn ikke skal fortabes men have evigt liv. Det sætter alt andet i perspektiv – også når det gælder teologiske og læremæssige betragtninger omkring ret levevis her på jorden.

I menigheden vil vi derfor give frihed til forskellige holdninger i spørgsmålene omkring skilsmisse, vielse af fraskilte og kvindelige præster. Som medlem i menigheden har man ret til at have en personlig holdning til spørgsmålene, men har omvendt også pligt til at respektere, at andre i menigheden kan have en anden og ligeværdig holdning til disse. Sådanne forskelle til trods, vil vi stadig være lemmer på samme legeme og dermed brødre og søstre i Kristus.

Ægteskab, skilsmisse og vielse af fraskilte

Menighedens holdning er, at ægteskabet mellem mand og kvinde er Guds gode ordning, og at mand og hustru ved ægteskabets indgåelse forpligter hinanden på livslangt troskab. Skilsmisse og evt. nyt ægteskab er imod Guds oprindelige plan. Som menighed skal vi derfor på alle måder værne om ægteskabet og støtte og opmuntre hvor der er behov.

Den lutherske kirke er delt i spørgsmålet om hvorvidt der er bibelsk belæg for at praktisere vielse af fraskilte og hvilke kriterier der i givet fald skal gælde. I menigheden vælger vi derfor at stille den enkelte frit i dette spørgsmål.

Indgår en mand og en kvinde ægteskab i menighedens rammer, kan de som ægtepar forvente støtte fra menigheden. Menigheden vælger en praksis, hvor vielse af fraskilte evt. kan finde sted med henvisning til ”utroskabsklausulen” i Matt. 19,9, samt i tilfælde hvor præsten som sjælesørger vurderer, at efterfølgelsens byrde er for tung at bære og hvor nyt ægteskab er det mindste af to onder. Hvorvidt en vielse i sådanne situationer kan finde sted, er i hvert enkelt tilfælde præstens suveræne afgørelse. Menigheden kan ansætte såvel præster som kategorisk ikke ønsker at vie fraskilte, som præster der ser vielse af fraskilte som en mulighed i særlige tilfælde.

Kvindelige præster

Menighedens holdning er, at man ikke kan have en kvindelig præst som hyrde, hvis man ikke i sin samvittighed er overbevist om at dette forhold er efter Guds vilje. Da rollen som hyrde er helt afgørende for det enkelte medlems trivsel i menigheden, og da menigheden er delt i spørgsmålet, vælger vi at kalde mandlige præster til tjeneste i menigheden. Der er således ikke fra menighedens side tale om en stillingtagen til spørgsmålet for og imod kvindelige præster, men derimod om hensyntagen til menighedens enhed og næstens samvittighed.

6. Deltagelse og medlemskab

Enhver er velkommen til at deltage i menighedens arrangementer. Man er også velkommen, selv om man har en anden personlig holdning til rammer og teologi, men må i disse ting være indstillet på at være tilbageholdende og respektere og indordne sig under menighedens praksis.

Egentligt medlemskab forudsætter for det første at man kan tilslutte sig menighedens vedtægter og tillæg til vedtægter. Derudover kan der være anledning til at nævne følgende konkrete forhold:

Papirløst forhold

Man kan ikke som medlem af menigheden leve i et papirløst forhold. Det livslange hengivne ægteskab mellem mand og kvinde er tydeligt anvist i Bibelen, og selve vielsesritualet er vor tids norm for hvornår ægteskabet offentligt indgås og anerkendes.

Homofilt forhold

Man kan ikke som medlem af menigheden leve i et homofilt forhold. Bibelen beskriver klart homofili som værende imod Guds ordning og ønske.

7. Tjenester og lederopgaver i menigheden

Enhver, såvel medlemmer som ikke-medlemmer, kan have tjenester og opgaver i menigheden. Egentlige lederopgaver kan dog kun varetages af medlemmer eller personer som skriftligt forpligter sig på menighedens vedtægter og tillæg til vedtægter.

Som leder og forbillede påtager man sig et særligt ansvar jævnfør f.eks. 1. Tim. 3 og Titus. Der kan derfor være særlige tilfælde hvor man bør afstå fra en lederpost af hensyn til rollen som forbillede, selv om man i øvrigt er kvalificeret til opgaven. I konkrete tvivlstilfælde påhviler det menighedsudvalget at træffe afgørelse.

Som centralt forbillede kan menighedens præst ikke være gengift eller gift med en fraskilt.

8. Alkoholpolitik

Menighedens holdning er, at alkohol i udgangspunktet kan være til glæde og gavn for den enkelte. Vi erkender dog på den anden side, at netop alkohol er genstand for et udbredt misbrug, og vil derfor som menighed respektere, at den enkelte af forskellige årsager kan have et ønske om ikke at møde alkohol i menighedens forsamling.

I praksis serveres derfor ikke alkohol til arrangementer i menighedens lokaler og i menighedens regi i det hele taget, herunder heller ikke ved menighedsarrangementer der er henlagt til private hjem.

Arrangementer i privat regi er ikke underlagt menighedens retningslinier.

Vedtaget på stiftende generalforsamling den 12. oktober 2016 og underskrevet af menighedsudvalgets medlemmer

“For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem”

Matthæusevangeliet 18:20